Tatovør

Om Pretty Punks tatovør

Leder du efter en unik og personlig tatovering, i venlige lyse rammer, er Pretty Punk stedet! Vi kan lave alt lige fra Black&Grey, til oldschool og skrift. Du er altid velkommen til at stikke hovedet forbi og få en lille snak om dit projekt, eller hoppe ud i en spontan tatovering om tirsdagen hvor vi har “ Walk in Tuesday”.

 

Touch up og efterbehandling

Vi tilbyder gratis touch up på din tatovering efter min. 6 uger fra du blev tatoveret og op til 1 år efter.

Det er ikke alle tatoveringer der kræver et touch up – det er kun hvis der i løbet af helingsprocessen er kommet lyse pletter i tatoveringen. Desuden bliver en sort tatovering ikke mere sort af at blive genoptegnet.

Man skal være opmærksom på at efter et touch up skal man igennem samme helingsprocess igen som da man fik den lavet i første omgang.

En tatovering er først rigtig helet efter minimum 6 uger. Dvs indtil da har den ikke lagt sig ordentlig i huden og det endelige resultat kan derfor ikke ses før da.

Det er vigtigt at den sårskorpe der dannes får lov til at falde af af sig selv – ellers er der stor risiko for at der opstår lyse pletter i din tatovering.

Din friske tatovering skal holdes ren så vask den nænsomt flere gange dagligt. Smør efterfølgende tatoveringen med en fugtighedslotion – enten en specielt til tatoveringer som kan købes hos os ( Sorry Mom tattoo balm) eller fx en panthenol, decubal, kopattesalve eller lign.

Tatoveringen bør holdes helt fri af sol i de første tre uger og de næste tre uger smøres med høj solfaktor.
Desuden bør du ikke gå i svømmehallen den første uge efter. Saltvand derimod er intet problem.
 

Hygiejne

Hos Pretty Punk er hygiejnen i højsædet! Vi bruger kun engangs nåle/rør for at sikre 100% hygiejne. Dvs at alt er hermetisk pakket forinden brug og fuldstændig sterilt – og efter brug smides det væk. Vi bruger primært mærkerne kwadron og Inkflow.

Vores nåle er desuden lavet i kirurgisk stål hvilket gør at man ikke skal bekymre sig hvis man lider af nikkel allergi.
Alt overskydende farve, samt rest materialer smides ud efter hver kunde og alle overflader vaskes af i disinfektionsvæske.
 

Farver

Vi bruger kun farver lavet til professionel tatoverings brug. Der findes stadig ingen godkendelse af farver hos Danmarks miljøstyrelse eller hos EU. Derfor anvendes KUN farver som er anerkendt på top niveau.
Hos Pretty Punk bruger vi kvalitets mærker som Eternal Ink, Solid Ink og Silverback. Eternal Ink er desuden vegansk.
 

Risici

Tatoveringer er et fremmedelement man påfører huden hvilket kan indebære risici.

Fx kan ardannelse forekomme under helingsprocessen da en tatovering ret beset er et sår. Det er derfor vigtigt at behandle den frisklavede tatovering godt – bla ved at holde den ren. Vask den flere gange dagligt og skulle der være tegn på infektion bør man behandle det som et sår – bliver irritationen ved bør man søge læge. I langt de fleste tilfælde er kroppen dog i stand til selv at bekæmpe det.

Kløe er helt normalt i forbindelse med helingen og er ikke farligt.

Allergiske reaktioner kan forekomme i forbindelse med farvede tatoveringer. Dette er dog yderst sjældent og vil i langt de fleste tilfælde blot vise sig ved forøget kløe og en længere helingsprocess samt mulig ardannelse. Dette gælder dog næsten udelukkende tatoveringer med farve da sort og gråtoner kun indeholder kul, saltvand og enkelte bindestoffer.

Udflydninger eller blow outs er når tatoveringsfarven flyder ud under huden og er særligt en risiko hvor huden er tynd. Det viser sig ved en let skygge i huden. Dette er ikke noget vi kan teste på forhånd og det er sjældent det forekommer. Det er ikke farligt og i mange tilfælde vil det forsvinde med tiden.
 

På dagen

Det er vigtigt at du er rask på dagen og at du har sørget for at få noget at spise.
Du må gerne medbringe ledsagere indenfor rimelighedens grænser da lokalet er en arbejdsplads. Der er som hovedregel plads til max. 2 ledsagere.
 

Priser på tatovering

Mindsteprisen er 600,-
Timepris: 1000,-
I nogle tilfælde kan der aftales en fast pris på forhånd.

Betaling kan ske med mobilepay eller kontant

Tanya

Tanya har med en akademisk baggrund, og et tidligere liv som selvstændig i det københavnske vintage miljø, en lidt anderledes tilgang til tatoverings faget. Tanya har nu 4 års erfaring som tatovør, og elsker det mere og mere hver dag. “ Jeg er helt klart inspireret af American traditional tattoo stilen, men holder meget af en finere streg, og et detaljeret grafisk udtryk”. Hos Tanya kan du altid få en god dialog, og udvikling af ideér, så du får en tatovering der matcher lige præcis dine ønsker.

Book Tid